Under fanen 'tidsplaner' findes tidsplansvisningen 'Takt Time', som er en hybrid mellem cyklogram og Gantt.
Vælg hvilken tidsplanvisning du ønsker at se. Master er en standardvisning, der viser alt. Det er også muligt at lave sine egne tidsplansvisninger, som kan se specifikt på enkelte entrepriser, lokationer mm.
I tidsplanen vises aktiviteterne som stave med start- og slutdato samt stade.
Hvis man klikker på en aktivitet, kan man få et udvidet sæt informationer:
- Både planlagt og faktisk fremdrift
- Starttidspunkt
- Sluttidspunkt
- Økonomi
Derudover er det muligt at:
- Indskrive fremdrift for aktiviteten
- Vedhæfte begrænsninger, evt. ydre forhold, vejret, materialer, mandskab osv.
- Se relaterede mængder, fx hvor meget ventilationsrør, der er på pladsen (udtræk fra 3D-modellen)
- Knytte kommentarer til aktiviteten, fx uddybning af begrænsningerne man har valgt. Sygdom, vejret, materialer, der ikke er kommet osv.
Ved at klikke på 'zoom' øverst i højre hjørne, kan man justere hvilken tidsperiode man ser.
Under filteret (de tre vandrette streger i øverste højre hjørne) kan man filtrere på hvilke arbejdspakker, aktiviteter og tidsperioder, der vises.